Natur

Sønderborg-områdets natur er et værdifuldt aktiv for kommunen og en væsentlig styrkeposition. Lokal værdifuld natur opleves af rigtig ...

Sønderborg-områdets natur er et værdifuldt aktiv for kommunen og en væsentlig styrkeposition. Lokal værdifuld natur opleves af rigtig mange borgere som et væsentligt aktiv og en faktor for at bosætte sig og blive boende i kommunen. Ligeledes tiltrækker vores områdes enestående natur hvert år tusinder af turister.

Men en rig og sund natur kommer ikke af sig selv og kan hurtigt forgå. Derfor ønsker Konservative en lokal naturpolitik, der aktivt tager stilling til, hvilke kvaliteter naturen tilfører kommunen, og hvordan vi bedst udvikler, beskytter og bevarer naturen som styrkeposition. Vi skal fokusere vores indsats på at støtte de tiltag, der allerede er sat i gang, såsom Project Zero samt udbygning af vandre-, cykel-, og ridestier, som i høj grad bidrager til, at naturturismen kommer ud i mange hjørner af kommunen. Vi skal derudover støtte lokale ildsjæle, som ønsker at bruge naturen aktivt og dermed vil udbrede kendskabet til områdets unikke natur. Og så vil vi arbejde for løsninger der tilgodeser at der både er plads til et blomstrende erhvervsliv samtidig med, at vi passer godt på vores natur.